“Så svært kan det vel heller ikke være at rydde op i sit tøjskab…!”

…og 2 andre FEJL-antagelser om Stilsessioner

Når jeg taler med andre mennesker om, hvad mit job går ud på, så er der 3 store FEJL-antagelser, jeg møder igen og igen. 

(Tjek lige om du kender kan genkende nogen af dem…)

– Og så går jeg ellers i gang med at forklare (for er der noget jeg kan snakke meget om, så er det dét, fordi jeg elsker mit job og brænder for at få mit budskab ud – og slå overbevisningerne til jorden).

#1 overbevisning

“Så går det vel ud på, at DU skal få dem til at se godt ud?”

For mig er det at SE godt ud i virkeligheden sekundært. Og derfor er det heller ikke dét, der er mit primære mål med stilsessionerne.

Det er et middel.

Det at SE godt ud har nemlig en KÆMPE effekt på indersiden, når vi selv kan MÆRKE det. Når vi kan li’ det, vi ser i spejlet…

(Og nej. Det er IKKE ligegyldigt, hvad du tænker om dit spejlbillede! Hvis du taler grimt til hende, du ser i spejlet, så smitter det af på resten af dit selvbillede).

Jeg hjælper i stedet mine kunder til at opgradere deres stil og forholdet til deres spejlbillede, så det både kan ses på ydersiden og især mærkes på indersiden.

Når det sker, så sker der nemlig noget helt særligt med blikket i en kvindes øjne og energien omkring hende.

 

#2 Overbevisning

“Er det så noget med, at du gi’r dem en MAKE-OVER?”

På INGEN måde.

Jeg er faktisk slet ikke tilhænger af make-over begrebet. Det er selvfølgelig super-underholdende i medier som blade og på TV. Men effekten er oftest kortvarig.

Jeg sår små frø i stedet….!

Jeg hjælper mine kunder med at tage de første (måske lidt svære) spadestik, og så gi’r jeg dem en masse værktøjer og indsigter, så de SELV kan arbejde videre på at udvikle deres stil ud fra de udfordringer og ønsker, de måtte have.

Det kan både være små stiltips, shoppetips, garderobetips – men også mentale værktøjer, der kan rykke dem.

Og er der noget, jeg har erfaret fra mine mange personlige stilsessioner, så er det, at det NETOP er de SMÅ ændringer, der kan gøre den STORE forskel i hverdagen for de kvinder, jeg hjælper.

Så der er altså ingen QUICK-MAKEOVER på listen over sessioner hos mig.

(Der er til gengæld flere af mine kunder, der skriver glade tilbage efter en stilsession, at det føles som en slags ‘make-over’ på indersiden. Og den form for makeover er jeg stor tilhænger af).

 

#3 Overbevisning

“Så svært kan det vel heller ikke være selv at rydde op i tøjskabet…!”

JO!

For nogen kan det være rigtig svært. Nærmest uoverskueligt.

Og har man det sådan, er det en kæmpe hjælp at have en til at styre sig igennem. En til at hjælpe med at sortere, smide ud, vurdere, hvad der virker og hvad der ikke gør, og til at se, hvad der mangler. Og én til at guide og gi’ en masse tips undervejs.

For andre er det sparringen og de nye ideer, der vægter. Ny inspiration til (en måske i forvejen) velfungerende garderobe. Forslag til nye køb, der kan krydre, optimere og opgradere yderligere. Og gi’ det friske pust / ekstra lækre touch / skæve twist, man mangler.

 

En oprydning i tøjskabet og en opgradering af spejlbilledet foregår ikke bare på ydersiden.

Det er mindst lige så meget en INDRE opgradering og MENTAL oprydning, der smitter af på så mange andre områder i både hverdagen og resten af livet. 

 

Hvis du har fulgt med her gennem længere tid, så tror jeg godt, at du allerede ved, at jeg ELSKER og BRÆNDER for det, jeg laver :-).

At arbejde med sin personlige stil er IKKE raket-videnskab, men det kan rykke os meget mere, end vi tror. Og den positive effekt rækker meget længere end kun til hylderne og bøjlerne i tøjskabet.

Rigtig god Påske til dig og dine (måske du skal bruge et par timer en af dagene på lidt forårsoprydning i din garderobe).

Kærligst Gitte

 

P.S. 

Hvis du har brug for min hjælp til at få styr på dit tøjskab og gi’ din (sommer)stil en lækker opgradering, så er der lige nu Forårspris på et Garderobetjek…

Forårspris på et Garderobetjek – 3.700,-  (Normalpris 4.000,-)

Og så får du 30 MIN. EKSTRA TID til din session med i prisen (værdi 495,-).

Jeg har plads i kalenderen til  8 Garderobetjek inden 31. maj.

De 3 af dem er booket.

Vil du også være en af de kvinder, der får overblik over dit tøjskab og styr på din (sommer)stil, så skynd dig at skrive til mig, for at sikre dig, at det ene af de sidste 6 Garderobetjek bliver DIT.

Jeg vil meget gerne hjælpe dig med både at opgradere dit forhold til dit spejlbillede/gi’ dig sparring og ny inspiration til din stil og få din garderobe til at ose af overskud.

Skriv til mig på hello@gittenorlyk.dk for at bestille dit eget Garderobetjek.