7 hurtige spørgsmål til Gitte

Allerførst så fortæl lige: Hvorfor beskæftiger du dig med det her?

Det gør jeg først og fremmest, fordi jeg er dybt fascineret af den sammenhæng, der er mellem vores ydre fremtoning og vores indre selvfølelse. ‘At gøre noget ud af sig selv’ er en måde at tage sig kærligt af sig selv på.

Jeg har en stor passion for det visuelle udtryk (mode og stil) og personlig udvikling, og så ELSKER jeg simpelthen at arbejde med mennesker, der gerne vil rykke sig. Det er fantastisk at se den forvandling, der sker med en kvinde, når vi arbejder med hendes personlige stil.

Jeg ved, at tøj og udseende er en stor del af vores personlighed. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvad vi tænker om det, vi ser i spejlet! – Det har stor betydning for vores selvopfattelse.

Når stil og personlig udstråling går op i en højere enhed sker der nemlig noget helt magisk med en kvinde.

Hun bliver ikke bare smuk. Hun springer ud i fuldt flor.

Og bliver nærmest magnetisk.

– Og dét synes jeg er en smuk forvandling.

Hvad er det helt præcist du kan hjælpe mig med?

Helt kort sagt, så kan jeg gi dig værdifuld og effektiv sparring på din stil og din garderobe, så du:

  • bliver skarpere på, hvad der er den røde tråd i din personlige stil
  • kan opgradere dit look
  • får overblik over dit tøjskab
  • kan skure op for din indre udstråling.

Mit vigtigste mål er at hjælpe dig til at blive den bedste version af dig, som du er, så du kommer til både at se godt ud og føle at du gør det.

En Stilmentor – hvad er det for én?

Når jeg nu kalder mig Stilmentor, så er det fordi mentoring er det felt og den rolle, der passer bedst til mig og den måde, jeg kan li’ at arbejede med mine kunder på.

En mentor er

en person, som har gået den vej, du gerne vil gå, og som stiller sin viden, sit netværk og sin sparring til rådighed for dig

en dedikeret person, som er lige så interesseret i din succes, som du er

en støtte, som følger med, følger op og holder fokus

Som stilmentor kan jeg både:

  • rådgive og vejlede dig, og give dig konkrete tips og løsninger
  • give dig sparring og feedback på dine udfordringer med din stil
  • coache dig, så du kan rykke dig og blive skarpere på din personlige stil.

Egentligt er jeg uddannet Stylecoach i 2008. Det har givet mig en masse gode værktøjer til at guide mine kunder til den rigtige løsning – både i 1:1 sessioner og på mine workshops.

Oveni har jeg også en uddannelse inden for EIP-psykoterapi (Personlig udvikling & kommunikation). Det har givet mig en uvurderlig og meget vigtig grundlæggende forståelse for de mennesker jeg sidder overfor. – Der kan godt være mange følelser forbundet med tøj og udseende…

Stil-delen – eller selve håndværket som stylist – kommer både fra Stylecoach-uddannelsen, erfaring fra alle mine sessioner og workshops, samt en veludviklet æstetisk sans med et ret skarpt øje for detaljerne.

Jeg arbejder fra mit hjerte med en ærlig interesse i at hjælpe mine kunder. Jeg lægger stor vægt på at se hele mennesket – ikke kun det ydre.

Stilmentoring er ikke raketvidenskab, men det kan rykke dig!

Hvorfor skal jeg vælge dig?

Egentligt synes jeg, det – mest af alt – er noget, du selv skal fornemme. Det handler meget om kemi, og om du kan li’ det, du ser og hører.

Hvis du er mere nysgerrig på, hvad jeg er for én, så kan du tjekke min Facebook side LIGE HER og finde mig på Instagram (@gittenorlyk) LIGE HER.

Hvis du gerne vil lære mig og mit univers lidt bedre at kende, kan du læse med på min blog herinde eller tilmelde dig mit nyhedsbrev og få mine stiltips ved at klikke LIGE HER.

– Og så håber jeg selvfølgelig, at du kan se fordelen ved at vælge en person, der kan hjælpe dig med at rykke både på det ydre og det indre plan.

Jeg bli’r altid så glad og varm indeni, når jeg hører fra en kunde, hvor meget hun har haft ud af sin stilsession. Det gør mig både stolt og endnu mere ydmyg overfor det, jeg laver!

Ydmyghed og respekt er nogle af de vigtigste værdier for mig, når jeg møder en ny kunde.

Ydmyghed over for den tillid, de viser mig ved at be’ om min hjælp.

Respekt for deres måde at opleve verden på.

…Og så ELSKER jeg at give mine kunder et kærligt skub. Fordi jeg ved, at det er én af de ting, de kommer til mig for at få.

…(Hvis du vil høre, hvad andre siger om mig, så kan du klikke her)

Hvor holder du egentligt til?

Jeg har nogle skønne lokaler i en smuk gammel bygning i Give lige ved stationen. Der er gratis parkering lige ved døren.

Kan du ikke lige fortælle en lille smule mere om dig selv… Hvordan med privatlivet?

Jeg er så ualmindeligt heldig at have 4 skønne mænd i mit liv: Min mand, Michael, som også er selvstændig (gift på 10. år, kærester i 18 – ham er jeg ret så glad for) og mine 3 dejlige drenge: Mine tvillinger, Mads og Tristan, på 9 år og min lille loppe, Jonathan, der lige er blevet 2 år.

Ud over at tilbringe tid sammen med dem, mine skønne venner og resten af min dejlige familie, så elsker jeg:

Vesterhavet, løbeture, ostemadder, overraskelser, en god bog, caféhygge, tordenvejr, at danse, min iMac, modeblade, ludo, et varmt tæppe, rejser, ild i brændeovnen, sko, boligindretning, fødselsdage, at rydde op og smide væk(JA!), stearinslys, farven grå, fredagshygge, bageopskrifter (jeg elsker både at bage og spise kage), fart, et mix af nyt og gammelt og meget meget mere…

Og JA,  jeg kan altså også godt ha’ en tøjkrise 🙂

Hvis jeg nu stadig er i tvivl, om du kan hjælpe mig, hvad gør jeg så? 

Så skal du bare ringe til mig på 20971519 eller sende mig en mail på hello@gittenorlyk.dk

Jeg vil glæde mig til at høre fra dig.