Jeg har lavet en adventskalender i år. Min helt egen af slagsen. Og den er endda kaloriefri :-).

Det startede egentligt med, at jeg sad med kalenderen og planlagde min tid og hvilke mails, jeg skulle sende til min liste. Så slog det mig, at jeg selv synes det er smadder irriterende at blive bombarderet i min indbakke med alverdens jule-tilbud hele december måned. Jeg ved fra mig selv, at jeg har lettere ved at trykke slet lige nøjagtig i december end i de øvrige måneder.

Jeg har på ingen måde lyst til at spamme mine læsere. Så jeg besluttede med det samme, at der ikke skal sendes mails i december. Det fortalte jeg til min veninde, der så spurgte, om der ikke var nogen, der så ville blive skuffede…. Hmmmmm. Det ved jeg jo i realiteten ikke. Men i hvert fald kom jeg på den idé at lave nogle ekstra lækre mails med mere indhold end jeg plejer. Og så tilbyde dem som en adventskalender – til dem der GERNE vil høre lidt ekstra fra mig i december.

Nu håber jeg, at Adventskalenderen bliver taget godt imod.

Du kan læse mere om den lige HER

 

Adventskalenderen er tænkt som et ekstra STILBOOST til dig, der drømmer om at opgradere din stil og blive lidt bedre venner med dit klædeskab.

Men den kan også bruges som forkælelsesgave til en anden kvinde, du synes fortjener lidt ekstra i december – (din mor/din søster/ din veninde…).

Du kan finde den HER