Jeg har for nylig haft et Garderobetjek med en sød og skøn kvinde. Sessionen mindede mig endnu engang om, at det for mange kvinder faktisk kan være en stor (og svær) beslutning at bede om min hjælp.

Præcis det med, ‘at skulle ha’ hjælp til sin stil’ kan være et stort issue.

Jeg talte med min kunde om det, og for hende havde det nærmest været et TABU …

Hun havde slet ikke fortalt nogen (andre end hendes mand), at hun havde booket en stilsession. 

Hvorfor…?

Fordi hun var lidt flov over det….

Hun var bange for, at andre skulle se skævt til hende, fordi hun ikke ‘kunne klare det selv’.

Bum.

Tænk at sådan en tanke, skal holde os fra, at gøre noget, vi har lyst til. Noget, som vi faktisk tror, vil kunne hjælpe os med at rykke på det, vi drømmer om.

Jeg VED, at hun langt fra er den eneste med de tanker. Jeg har efterhånden haft snakken med en del kvinder, som kommer hos mig.

Desværre bruger vi ofte ‘andres tanker’ til at måle os selv med.

…eller det, vi tror, er andres tanker!

Jeg plejer at hjælpe mine kunder til at vende tanken. Når vi forestiller os, hvad andre må tænke om os, handler det lige så tit om, vores egne tanker.

I virkeligheden var min kunde mest af alt godt og grundig træt (og ked af), at hun ikke selv kunne løse sine udfordringer i forhold til sin stil (hun var bare sådan en skøn kvinde, der havde styr på det meste).

Vi kan ikke alle være lige gode til f.eks. at:

  • stege frikadeller
  • gøre karriere
  • sætte hår
  • lave huler med børnene
  • diskutere politik
  • eller ha’ styr på stilen og klædeskabet

Og det behøver vi heldigvis heller ikke.

Det er noget med at sænke forventningerne til sig selv og erkende at sådan er det. Nogen af tingene kan man ikke lave om på. Nogen af dem, kan man selv øve sig på. Og nogen kan man få hjælp til, – hvis man har lyst!

Det handler sjældent om, at man ‘ikke at kan klare det selv’.

Alle kan klæde sig på og få det til at se okay pænt ud.

Men nogen gange har man brug for (eller lyst til) sparring og NY INSPIRATION for at kunne tage det næste STEP.

Spørger du mig, så oser det af selvrespekt, at handle på det, man drømmer om og kan mærke, man har brug for.

At arbejde med sin stil handler IKKE kun om det ydre. Det er en måde, at tage sig af sig selv på. Og det smitter positivt af på mange andre områder af livet også.

Jeg snakkede også med min kunde om, at der er stor forskel på, hvilken historie, man fortæller andre (og sig selv):

“Jeg skal til en stilsession, fordi jeg dybt forvirret og ikke selv kan finde ud af det med tøj.”

Eller

” Jeg synes egentligt, at jeg har har okay styr på min stil og mit tøjskab selv, men jeg kunne nu alligevel vildt godt tænke mig at få lidt ny inspiration, så jeg har booket et Garderobetjek. Det bli’r vildt FEDT! 

Kan du godt høre det?

(og det kunne jo i virkeligheden lige så godt handle om, at du gerne vil lære at blive bedre til f.eks. at lave mad…)

Så er det jo i øvrigt helt op til dig selv, hvor meget mere du vil sige. Hvorvidt du vil indvie andre i, at du f.eks.:

  • føler, at du sidder fast
  • er drænet for energi af frustrerende tøjkriser
  • skammer dig over, at du laver alt for mange fejlkøb
  • føler dig forvirret i forhold til hvad, der er din stil
  • er dybt forvirret over ikke at vide, hvad der egentligt er din personlige stil

Men det skal være dit EGET VALG, om du omtaler det eller ej.

Ikke fordi du ikke tør nævne det, fordi det er tabuiseret, at man som kvinde har brug for hjælp og ikke ‘har styr på det hele selv’.

Det er IKKE et nederlag at erkende, at man har brug for et lille skub udefra for at komme i den rigtige retning.

Jeg håber virkelig, at jeg med indlægget her og min kundes historie kan nå nogle af de kvinder, der måtte sidde derude og føle sig alene.

Stil og udseende er en del af vores identitet: Det er ikke ligegyldigt, hvad vi tænker om vores spejlbillede. Det har stor effekt på, hvordan vi ellers taler til os selv.

Personligt synes jeg, at der er en super vigtig signalværdi i at have lyst til at ‘gøre noget ud af sig selv’.

Det er en måde at vise verden, at du er ‘worth caring about’.

Jeg har desværre ikke plads i kalenderen til at tage nye kunder ind til 1:1 sessioner lige pt. Jeg har nogle projekter, der kræver min tid her i foråret, så jeg åbner først for booking til efteråret igen (du kan skrive dig på listen HER, hvis du vil ha’ besked, når jeg åbner igen).

Tilgengæld holder jeg STIL-WORKSHOPPEN Work Your Style torsdag d. 30. marts fra 10-15. Og hvis du kunne tænke dig, at få MASSER af inspiration og nye ideer til din stil, så synes jeg du skal komme og være med.

Jeg tør godt love, at det blir en FED dag og en investering i dig selv, du aldrig vil fortryde.

Du kan læse meget mere om stil-workshoppen Work Your Style LIGE HER.