I forbindelse med min tur til København i fredags havde jeg ud over besøget på modemessen, også en anden ting på programmet.

IMG_2142

Jeg var inviteret på Den Franske Ambassade, hvor en vis mademoiselle kom på visit i forbindelse med den danske udgivelse af bogen, How to be a parisian. Caroline de Maigret, som hun hedder, er medforfatter til bogen, model, stilikon og i sandhed en chic parisienne.

Før du forvilder dig til at tro, at jeg normalt er på gæstelisten til så fine arrangementer, vil jeg skynde mig at sige, at jeg i den her sammenhæng ‘bare’ var heldig at have “netværket i orden” ;-).

Allerede på trappen blev vi taget imod med venlige smil, hilsner og kindkys af den karismatiske franske ambasasdør, Francios Zimeray (jeg nåede heldigvis lige at lure af, hvilken kind, man vender til først!).

IMG_2085

 

IMG_2139

Herefter står den til sådan et arrangement vel mest af alt på at “ming’lere rundt”. For mit vedkommende gik det især på at forsøge at se ud som om, jeg ikke lige var landet fra månen (for sådan føltes det). Havde også en del snak med mig selv undervejs i forhold til, hvor mange (virkeligt velsmagende og lækre) madeleines og macarons (franske kager), man mon kunne tillade sig at køre indenbords….

IMG_2131

Gæstelisten var pænt celeber: Caroline Fleming, Malene Birger, Jesper Høvring, Cecilie Stenspil mfl. Og selvfølgelig chef- og moderedatører fra de forskellige danske modeblade. Derudover var den danske blog-verden rigt repræsenteret med flere af de mere kendte bloggere. Ja, og så var jeg jo der også sammen med min skønne veninde ;-).

 

Et lille stiltip her fra Cecilie Stenspil. Hun havde en fin sort nederdel på sammen med en lækker grå cashmere strik. Jeg var sikker på det var Jesper Høvrings kreation, men faktisk var den fra H&M. Har jeg sagt det før…. materiale-mix kan gøre en kæmpe forskel….

IMG_2135

Efter et stykke tid ankom la belle parisienne, Caroline de Maigret. Hold nu op, hvor er hun smuk. På den der modelagtige måde. Og høj. Og underspillet lækker.

IMG_2110

And she sure knows how to pose! – I modsætning til hende den lille ved siden af….!!!!!! (Behøver jeg sige, hvor meget jeg har ærgret mig over det her billede bagefter…!).

IMG_2126

IMG_2149

Jeg tager på ferie på lørdag, og i kufferten kommer den her helt sikkert til at ligge.

IMG_2221

Jeg havde allerede bogen inden den udkom på dansk, og nu glæder jeg mig bare endnu mere til at læse om, hvordan man bliver så underspillet lækker som de parisiske kvinder – på engelsk.