I lørdags var der tikket en invitation ind til dinnerparty hos nogle af vores venner.
Jeg synes selv, at jeg kommer ALT for lidt ud. Så invitationen var kærkommen. (Ville også frygtelig gerne lufte den her skjorte igen).
I øvrigt passer ordet dinnerparty bare slet ikke på i lørdags.
Nogen ord klinger bare helt forkert for en en aften ‘helt nede på jorden’ med gamle venner.
Så dinnerparty – nej.
Men noget meget bedre: Hjertevarme, fælles historie og stærke bånd. Og et herremåltid, der vil noget: Store Wiener-schnitzler og masser af smørsovs.
Det er svært helt at sætte ord på, hvor meget sådan en aften betyder for mig…
Men har du også nogle gode gamle venner med en lang fælles historie, så ved du helt sikkert, hvad jeg mener.
Den gør bare godt.
Havde nær glemt tippet om skjorten, som jo skulle luftes i lørdags (og som jeg i øvrigt allerede under middagen svinede godt og grundigt til med en vildfaren citron smurt ind i rasp og smørsovs!!!!!).
Jeg har også for nylig haft den på til fødselsdag med røde sko til (og her med krøl-effekt ved hjemkomst som eftervirkninger af en længere køreturs kamp med sikkerhedsselen).
Den fine one-shoulder-sag kan du være heldig at hapse på udsalg lige nu HER og HER.