For 2 uger siden sad jeg ubekymret og forberedte mig til stilworkshoppen…
Jeg glædede mig som en tosse (jeg skulle holde en FED stilworkshop d. 8. maj).
– Kender du den følelse af at være helt optaget af sin egen lille boble, hvor alt er godt? Eller hvor alt i hvert fald handler om praktikaliteter, løsninger og planlægning – uden de store bekymringer.
Men så kom livets alvor forbi…
og prikkede hul i min boble.
Vi mistede min kære svigerfar – brat og alt for tidligt. 77 år gammel.
Inde i boblen levede jeg med en sikker og tryg overbevisning om, at han ville leve mindst 15 år endnu…
Men sådan skulle det ikke gå.
Jeg mistede min egen far for knap 2 år siden (det skrev jeg et blogindlæg om her), så jeg ved alt for godt, hvor vigtigt det er at prioritere rigtigt, når sådan noget rammer . At have ro omkring sig i dagene efter – til at være sammen med resten af familien, til alle de praktiske ting, der skal styr på, til at snakke med børnene om deres tanker og til at mindes.
Så jeg måtte skrive en mail til alle de 17 skønne kvinder, der havde tilmeldt sig workshoppen – for at aflyse!
Både for min egen skyld. Men også for deres…
Når jeg holder workshops, betyder det utrolig meget for mig, at der er en god energi. – Det er er stor del af oplevelsen og vigtigt for udbyttet for deltagerne. – Jeg vidste, at jeg ikke ville kunne levere 100%.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var ærgerlig over at måtte aflyse. Alligevel var beslutningen ikke svær at træffe.
Det var det helt rigtige.
Vi fik den fineste afsked med ham ❤ – Og jeg tror på, at han nu igen endelig er sammen med hende, han har længtes efter i næsten 27 år.
Nu skal jeg – og resten af familien – lige så stille ha’ pustet boblen op igen
For JA – jeg tror faktisk på, at det er helt ok, at være optaget af gøremål og praktiske ting. Så længe de gør os glade. Det er nemlig også en del af livet. Det holder os i gang.
Så længe det ikke udgør det hele…
Så længe man også husker at værdsætte de små ting i hverdagen.
Det er nemlig lige præcis de små ting, der pludselig får en helt anden betydning, når man mister.
Livets alvor banker på hos os alle på et tidspunkt… Det ved vi. Heldigvis ved ingen af os hvornår.
Og med den vished om uvisheden vil jeg nu igen stille og roligt lulle mig ind i hverdagens – til sammenligning – ubetydelige, men også trygge og velkendte sysler.
Sorgen følger med uanset… Den kommer i bølger. Det ved du, som også har prøvet at miste. Den river indeni og kræver sin plads. Indtil den langsomt med tiden stilner mere af. Og i stedet efterlader os med savnet af den, vi har mistet.
Det er prisen for at elske – og den er jeg villig til at at betale. Vi bliver stærkere og dybere mennesker af at miste.
…nu vi er i den mere alvorsfulde afdeling, vil jeg i dag slutte af med et citat om netop visheden om uvisheden, som min oldemor beskrev på den her måde:
“Vi alle af sorgens kalk må drikke
Nogen får meget
Men ingen får ikke”
Lov mig at passe godt på dig og dine ❤
Kærligst Gitte
P.S.
At skrive blogindlæg og nyhedsmails til Jer er en af hverdagens hyggelige sysler hos mig (omend indholdet dog plejer at være mere muntert end i dag… ). Og så ELSKER jeg mine 1:1 sessioner, som heldigvis fylder meget af kalenderen her i maj og juni.
Jeg har i denne uge været hos 2 skønne kvinder og glæder mig til næste uge, hvor der også er Garderobetjek på programmet. Og så skal jeg faktisk også hjælpe en kunde med at indrette hendes terrasse.
