‘Hvis du vil videre med din stil, er Jeres forhold nødt til at stoppe her…!”

Jeg har en del Garderobetjek i kalenderen lige for tiden. Og i går havde jeg besøg af endnu en DEJLIG kvinde.

Sessionene kom til at handle meget om, at lægge en ‘gammel stil’ bag sig…

Faktisk gav jeg min kunde besked på, at ‘slå op’ med og afslutte sit forhold ……. til et bestemt tøjmærke!

Jeg møder af og til kvinder, der hænger fast i forhold til et tøjmærke – selvom det ikke selv har tænkt over det.

Det begrænser dem ift. at komme videre med deres stil.

MØNSTRET ER NOGENLUNDE SÅDAN HER:

De går oftest i den samme butik og shopper. Og forelsker sig – ubevidst – i detaljerne fra samme mærke. Næsten hver gang.

Der behøver som sådan overhovedet ikke at være noget i vejen med at have et crush på et bestemt mærke.

Bare man selv er klar over det…

Det var min kunde ikke.

Hun var faktisk slet ikke vild med at shoppe. Det var nærmest bare noget, der skulle overstås. Derfor endte hun ofte i samme butik, i samme shoppemønster, som hun plejede. Og endte med at få følgeskab hjem (i posen) af samme tøjmærke, som hun plejede.

Tøjmærket er irrelevant i den her sammenhæng. Men det var et mærke, der stilmæssigt havde mange detaljer, og derfor var svært at kombinere på mange forskellige måder med resten af garderoben.

“Hvis du vil videre med din stil, er Jeres forhold nødt til at stoppe her”, sagde jeg til hende.

Det grinede vi lidt af.

Men det var også lidt af en øjenåbner for hende.

Har DU også et ‘uhensigtsmæssigt’ forhold til et tøjmærke, det er på tide at afslutte?

Det kan også være et mærke, du har flirtet meget med (og købt meget af) for 10 år siden. Et mærke, du holdt ret meget af, og derfor ikke kan få dig selv til at smide ud. – Selvom er tiden bare løbet fra Jer, og I er vokset i hver Jeres retning…

 

TIP:

Prøv lige at rende dit tøj igennem og hold øje med de forskellige tøjmærker. Er der nogen mærker, du har særlig meget af?

Hvis JA, så kig på stilen i tøjet. Stemmer den overens med den stil, du gerne vil udstråle?

Hvis Ja – så kan I roligt fortsætte Jeres love-affair.

Hvis NEJ – jamen så må romancen stoppe her (i hvert fald, hvis du ofte er frustreret over din garderobe uden at vide hvorfor). Og det kan endda være, at du skal ha’ luget lidt ud i garderoben, når du har fået forholdet afsluttet på en pæn måde…. 😉

God fornøjelse 🙂

 

Hvis du i øvrigt kunne du tænke dig at høre om mange flere stylingprincipper som dress-up/ned, der gi’r dig mange flere muligheder med det tøj, du har i skabet. Og gerne vil lære meget mere om:

✔️Materialemix
✔️Silhouetter
✔️’Hvad klæ’r mig’
✔️Trends Forår 2017
✔️Den lille detalje, der binder sløjfen
✔️Det sidste finish, der gør dit look personligt
…og meget meget mere, så er der Stil-workshop torsdag d 30. Marts. 

KLIK HER for at læse mere om workshoppen: WORK YOUR STYLE