Lyserød er farven, du skal gå efter hvis du vil gerne vil ha’ en ny farve i garderoben her til foråret og samtidig være opdateret på trend-fronten.

Lyserød er HOT – både i de sarte nuancer af baby-lyserød og som skrigende pink.

Og det gælder både tøjet og accessories.

Jeg synes det er ret spændende, at vide lidt om, hvordan de forskellige trends opstår. Mode og trends opstår jo i sammenhæng med og som reaktioner på, hvad der sker i vores samtid og samfund.

TIP:

Hvis du også er lidt nysgerrig på, hvorfor det lige er den lyserøde farve, der dukker op nu i modebilledet. Og om det altid har været sådan, at lyserød er til piger og lyseblå til drenge, så læs med længere nede i indlægget.

Når high-end modehusene dikterer lyserødt på catwalken, så kan vi være helt sikre på at den også popper op i en eller anden form på bøjlerne i highstreet kæderne.

TIP:

  • Hvis du også gerne vil ha’ lyserødt ind i din garderobe, så gå f.eks. efter en t-shirt eller top, en cap, et mobilcover eller neglelak i første omgang, for at blive dus med farven.
  • Køb high-street frem for dyrt modetøj, når du vil fange en trend.
  • Brug dit nye indkøb i den aktuelle sæson (spar ikke på den!). Trenden kan være ovre til næste sæson.

Her er bare et lille udpluk af de mange fine lyserøde farver i butikkerne lige nu:

 

Strik fra Moves by Minimum HER

Mobilcover fra By Malene Birger HER

Hoodie fra H&M HER

Lyserød neglelak fra Essie (Farver: Backseat besties og Excuse me, sur)

Blød cardigan fra By Malene Birger HER

Cool vandflaske fra BKR

Pink t-shirt fra Samsøe HER

Pink cap fra Samsøe Samsøe HER

Adidas Gazelle rosa sneakers HER

STIL TIP:

  • Gi’ den lyserøde farve kontrast – f.eks. sort læder og lyserød strik.
  • Den lyserøde, rosa, pink – ja alle nuancer – fungerer super godt med denim. Især den lidt lysere denim. Kunne f.eks. være fint med lyserød t-shirt eller hoodie til et par denimshorts.
  • En mere light og sommervenlig version kunne være at kombinere lyserød med en hvidt. F.eks. en lyserød top og en hvid sommernederdel.

 

Jeg har lige læst en super spændende artikel i Modemagasinet IN. Her bli’r flere eksperter spurgt til den lyserøde farve. Det bliver beskrevet som en slags optimisme, som modehusene ønsker at vække i os. En reaktion der kommer i kølvandet ovenpå flere år med sort, grå og marineblå (efter finanskrisen). En måde at vække nogle positive følelser indeni forbrugerne.

Ifølge en farveekspert symboliserer farven grundlæggende noget ‘drømmende’, ‘venligt’ og endda ‘naivt’.  Vi kender alle ordsprogene ‘at svæve på en lyserød sky’ og ‘at se verden gennem lyserøde briller.

Måske af samme grund bli’r også beskrevet som en slags eskapisme – altså en form for virkelighedsflugt. For det er jo ikke ligefrem fordi verden omkring os virker særligt optimistisk lige nu, hvor både politisk uro (Brexit, Trump) og terror i Europa næsten dagligt fylder i medierne.

Det er politisk ukorrekt at tale om pige- og drengefarver i dag. Det ved jeg godt! Men på en eller anden måde, så er tingene bare sådan opdelt alligevel. Når vi f.eks. køber et lykønskningskort til nybagte forældre, så er der allerede taget stilling til farverne for os: lyserødt til en pige og lyseblåt til en dreng.

Sådan har det ikke altid har været… Og den del af artiklen fangede mig altså!

Tilbage i starten af 1900-tallet anså man faktisk lyserød for at være en mere handlekraftig og stærk farve og derfor mest passende til drenge! Man så lyseblå som en mere delikat og nydelig farve, der var pænest til piger. På et eller andet tidspunkt er der blevet vendt om på den opfattelse. Det kan ikke helt bevises hvordan eller hvornår, men en amerikansk historiker mener, at det kan være sket i takt med at flere og flere legetøjsfirmaer i 1940-60’erne begyndte at markedsføre til piger med lyserødt.

 

Jeg kan i øvrigt varmt anbefale dig at læse Modemagasinet IN, hvis du ligesom jeg, synes det er sjovt at holde dig opdateret på moden, men også spændende at læse lidt mere dybdegående artikler, der gør dig klogere på sammenhængene i modeverdenen.

 

VIL DU MED PÅ STILWORKSHOP D. 30. MARTS? Der er stadig pladser. 

LÆS MERE OM STILWORKSHOPPEN HER